Carsten Frank

Carsten Frank arbejder abstrakt og ekspressivt, men modsat mange andre ekspressionister henter han sin inspiration fra naturen, farverne, landskaberne og ikke mindst de mennesker, der færdes i landskaberne. Gennem sin bearbejdning af inspirationen giver han på det nærmeste naturens eget sprog en ekstra stemme, og når på den måde ind og slå på vore inderste strenge.

Jeg faldt over Carstens Frank værker fra en serie skabt under et studieophold i Kenya. Her havde han bevæget sig væk fra det rent abstrakte til en antydet naturalisme og skildrede bl a en bette dreng som gedehyrde. Motivet havde en sådan ømhed, at det for mig fremstod tydeligt evangelisk i sit udtryk med hyrden, omsorgen og kærligheden. Det er også denne evne til at antyde vigtige værdier i kristendommen, der går igen i de udstillede værker. Store begreber som håb og nadver er holdt i den abstrakte stil, hvorimod scener med Jesus har en tilnærmet naturalistisk form. Personligt finder jeg landskaberne smukke og stærke, men det, der efter min mening for alvor gør Carsten Frank til noget særligt, er evnen til at skildre personer og kristne begreber på en sådan måde, at de får en berøringsflade.