OM
 
 
 
 
 


 
OM EMMAUS
 

I hverdagen drives Emmaus af direktør Grethe Olsen, 9 ansatte, fritidsansatte og omkring 30 frivillige. Vi ser mangfoldighed som en ressource, så gruppen af ansatte og frivillige dækker mange nationaliteter, overbevisninger og kulturer. Alle trækker på samme hammel for at gøre Emmaus til et levende og dejligt sted.

Emmausfondens hovedformål er at drive huset Emmaus og derigennem skabe kendskab til den bibelske fortælling samt inspirere til engagement i kirkens fælleskab og samfundet som helhed. Og ikke mindst at skabe en platform for kunstnere, der har mod til at beskæftige sig med de store fortællinger og eksistentielle temaer.
Om muligt tildeles overskydende fondsmidler kirkelige og kunstneriske aktiviteter, herunder også sociale aktiviteter. Der kan IKKE ansøges om fondsmidler.

Om navnet Emmaus
Galleri Emmaus har taget navn og dets logo form efter en bestemt hændelse i og ved byen Emmaus. Bibelen fortæller, at to mænd på vandring til Emmaus møder en tredje. De fortæller ham om korsfæstelsen af Jesus og siger “er du den eneste, der ikke ved det?”, og inviterer ham på aftensmad. Da den fremmede tager brødet, bryder det og skænker af vinen, genkender de Ham, ved en åbenbaring, som den opstandne Jesus. Beretningens pointe gælder også for Galleri Emmaus. Vi tror, vi ved det hele, – også om kristen religiøs kunst, men har så meget at få åbenbaret endnu.
 
 
 
EM1 EM2 EM3 EM4
 
 
EMMAUS | CVR: 32096050 | Højskolevej 9, 4690 Haslev  | Tlf.: 54 43 54 33